TRAUMETERAPI
Traumeterapi – en vej hjem til dig selv
Essensen i traumeterapi er, at det ikke er samtaleterapi. I stedet for at analysere os frem til svar, bevæger vi os væk fra hovedet og dykker sammen ned i underbevidstheden. Her får vi kontakt med de følelser, du ikke kunne rumme, da traumet opstod.
​
Et traume er et fastfrosset øjeblik – en hændelse, du ikke var i stand til at være til stede i. Fordi oplevelsen var for overvældende, blev følelserne ikke forløst, og i stedet lagrede de sig i din krop og underbevidsthed. Derfor kan du som regel ikke nå frem til traumet gennem tanker eller samtaler. Det har du sikkert allerede forsøgt – uden at det har skabt den forandring, du længes efter.
​
Hvad er et traume?
Et traume opstår, når du oplever noget, der er så overvældende, at du ikke er i stand til at være til stede i det. Oplevelsen bliver "fastfrosset" i dit system, og de følelser, du ikke kunne rumme, bliver gemt væk – ofte uden at du selv er bevidst om det.
​
Samtidig danner kroppen og sindet et slags beskyttelsesprogram, som skal forhindre, at du udsættes for det samme igen. Programmet kan komme til at styre dine handlinger, relationer og beslutninger – og gentage sig selv igen og igen, indtil du er klar til at møde det, der ligger bag.
​
Kroppen husker – og viser vejen
I traumeterapi arbejder vi med det, der sidder fast i kroppen. Følelser, sansninger og stemninger, som ikke blev forløst dengang, får plads til at komme til udtryk nu – i et trygt og støttende rum.
Terapien handler ikke om at "fikse" dig, men om at møde dig selv med nærvær og mod. Det kræver, at du er villig til at tage ansvar for dig selv – og at du er parat til at mærke det, der engang var for smertefuldt.
​
Din rejse – og min rolle
Som traumeterapeut er min vigtigste opgave at holde rummet for dig. Jeg guider dig nænsomt og trygt gennem processen, så du kan finde ind til de lag i dig selv, der længes efter at blive set og mødt.
Nogle traumer er så voldsomme, at det kan føles som om, sjælen er blevet skubbet ud af kroppen. I traumeterapi arbejder vi også med at invitere sjælen hjem igen. Når det sker, sker der ofte en dyb forandring i din oplevelse af virkeligheden. Du begynder at mærke dig selv på en ny måde – mere hel, mere til stede.
​Når det gamle beskyttelsesprogram slipper sit tag, vil du opdage, at du ikke længere bliver trigget af de samme ting. Det, der før holdt dig fast i uhensigtsmæssige mønstre, mister sin kraft.
Et dybt transformationsarbejde
For mig er det magisk at være vidne til denne proces. At støtte og guide et menneske gennem traumeterapi – og se personen bagefter – er som at opleve en død og en genfødsel.
Traumeterapi kan bruges til at arbejde med forbier, gamle traumer eller problematikker, der bliver ved med at gentage sig – og som du ikke længere kan leve med.
​
Ønsker du at vide mere eller booke en tid?
Du er meget velkommen til at kontakte mig – jeg svarer gerne på dine spørgsmål.

